PSO’en har det fint på elregningen

Nyhed
12. april 2016
PSO-ordningen diskuteres livligt af især to årsager. For det første er den nuværende ordning i strid med EU’s statsstøtteregler. For det andet er PSO-omkostningen steget betragteligt de seneste år, og nogle frygter, at PSO’en løber løbsk i fremtiden. Der er dog god grund til at slå koldt vand i blodet.

Danmark har et mål om uafhængighed af fossile brændsler. Det vil kræve en omfattende elektrificering af energiforbruget, så det i langt højere grad end i dag kan dækkes af vedvarende energikilder som vind og sol. Klimarådet har netop udarbejdet analysen Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning, som ser nærmere på PSO’en, der er støtte til vedvarende energi.

Den nødvendige støtte til udbygningen med vedvarende energi er en direkte omkostning forbundet med elforbruget. Derfor anbefaler Klimarådet, at finansieringen af PSO-støtten fortsat er knyttet til elforbruget. Det er et sundt samfundsøkonomisk princip, at brugerne af el også skal betale de fulde omkostninger ved produktionen.

PSO er betaling for grøn strøm. Det er et godt princip, at alle omkostninger ved elproduktionen betales af dem, der faktisk bruger strømmen. Derfor hører PSO også hjemme på elregningen,” siger Klimarådets formand Peter Birch Sørensen.

Forskellige finansieringsmodeller for PSO

PSO-ordningen finansieres i dag over elregningen med den såkaldte PSO-tarif. EU kræver dog, at ordningen ændres inden udgangen af i år, men Klimarådet vurderer, at PSO fortsat kan betales via elregningen. Fremover kan finansiering over elregningen ske enten med “den tyske model”, hvor dagens danske model suppleres med en åbning af udbud for grønne elproducenter i andre lande, eller “den tjekkiske model”, der er en fast afgift per elmåler, som er mindre for små end for store elkunder. Begge modeller vurderes at være i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.

Det er også en mulighed at finansiere PSO over finansloven – fx gennem en højere indkomstskat. Vælges denne løsning, vil det være afgørende, at der skabes stabile og sikre rammer for finansieringen af den grønne omstilling. Det kræver, at man politisk forpligter sig til at sikre finansiering af den nødvendige udbygning med vedvarende energi, indtil de almindelige elpriser, højere priser på CO2-kvoter og den teknologiske udvikling forhåbentlig overflødiggør offentlig støtte.

PSO-omkostningerne ser ikke ud til at løbe løbsk

I analysen har Klimarådet set nærmere på udviklingen i PSO-omkostningen. Analysen viser, at omtrent halvdelen af stigningen skyldes udbygning med vedvarende energi, især vindmøller. Den anden halvdel af stigningen skyldes, at elprisen er faldet. Jo højere markedsprisen på el er, jo mindre støtte skal den vedvarende energi til elproduktion have – og omvendt. Elprisen er i dag langt lavere end forventet, da det seneste energiforlig blev indgået i 2012, så trods stigningen i PSO-tariffen er den samlede forbrugerpris på el blevet lavere end forventet dengang.

Løber omkostningerne til PSO løbsk? For at svare på det spørgsmål har Klimarådet fremskrevet PSO-omkostningen frem mod 2050. Det mest sandsynlige scenarie er, at PSO-omkostningen falder fra de nuværende godt 8 mia. kr. til omkring 4-5 mia. kr. i 2030. Frem mod 2050 ventes et yderligere fald. Der er dermed næppe tale om, at omkostningerne løber løbsk. På længere sigt er der tværtimod udsigt til et betydeligt fald i PSO-omkostningen.

For de fleste danske virksomheder har PSO-tariffen næsten ingen betydning for konkurrenceevnen

Husholdningerne bruger ca. en tredjedel af strømmen i Danmark og betaler også ca. en tredjedel af PSO-omkostningerne. Erhvervslivet og den offentlige sektor betaler resten. Klimarådets analyse viser, at langt størstedelen af den danske værditilvækst sker i brancher med relativt lavt elforbrug, og PSO har derfor forholdsvis lille betydning for økonomien i disse brancher. Enkelte underbrancher eller virksomheder har dog en større el-intensitet, hvilket kan påvirke disse virksomheders internationale konkurrenceevne.

Fra politisk side har man taget hensyn til konkurrenceevnen med en PSO-rabat til el-intensive virksomheder. Man kan udbygge disse målrettede tiltag, hvis man yderligere ønsker at kompensere de udsatte virksomheder. Det gøres bedst gennem fx et bundfradrag i PSO-tariffen frem for at vælge den dyre løsning med at lægge hele PSO-finansieringen på finansloven.

Klimarådets analyse Midt i en energiomstilling – udfordringer og løsninger for den danske PSO-ordning samt tilhørende faktaark kan downloades i menuen.