Debatindlæg

Stopklods. Afgifter står i vejen for elbilen

Elbiler pålægges en så høj registreringsafgift, at det bremser den grønne omstilling af transporten.

Folketinget vedtog i 2015 at indfase elbilerne i det almindelige afgiftssystem.

Det er fornuftigt at få ét samlet system for alle biler, uanset hvilken energiform de bruger. Men meget tyder på, at elbilerne kommer til at betale urimeligt meget i registreringsafgift, og det kan bremse den grønne omstilling af transporten.

Omstilling af transporten i en klimavenlig retning er nødvendigt, hvis Danmark skal leve op til sine klimamål - både dem, vi selv har sat os, og dem, vi har fået af EU.

Klimarådet viser i sin seneste rapport, 'Afgifter der forandrer', at omstillingen allerede inden 2030 vil kræve, at vi i stor stil udskifter benzin-og dieselbiler med nye grønne bilteknologier. Elbilen er lige nu den mest lovende af disse teknologier, men på længere sigt kan også brintbiler eller biler drevet af grøn gas komme på tale.

MEN UDLEDER elbiler ikke CO2, når strømmen skal produceres? Jo, i dag kommer en stor del af elbilens energi fra kulfyrede kraftværker. En elbil udleder dog stadig under halvt så meget i gennemsnit per km som en benzin-eller dieselbil, og i 2030 forventes elbilen at udlede fem gange så lidt som de konventionelle biler på grund af udbygningen med vedvarende energi i elsystemet.

Elbilen bliver altså grønnere og grønnere i takt med omstillingen af vores elproduktion.

Elbilen vil falde i pris i fremover. Det skyldes både, at elbiler bliver produceret i større og større antal, og at batteriteknologien hele tiden bliver bedre. Klimarådet vurderer, at prisen på batterikapacitet vil falde med over 60 pct. inden 2030. Elbilens akilleshæl er dog stadig den korte rækkevidde og den lange opladningstid.

Nye modeller som f. eks. Teslas model 3 er på tegnebrættet og lover markant bedre rækkevidde til prisen, men elbilen vil alligevel et godt stykke tid fremover være dårligere end de konventionelle biler målt på disse parametre.

Den kortere rækkevidde betyder formentlig, at elbilen stadig vil få svært ved at nå ud til den almindelige bilejer.

Klimarådet har fremskrevet antallet af elbiler til 2030. Den slags fremskrivninger er ret usikre, men giver alligevel en strømpil for, hvor udviklingen er på vej hen.

Med den forventede teknologiske udvikling og de vedtagne afgifter er bedste bud, at der i 2030 kører ca. 260.000 elbiler rundt på de danske veje. Det er vist som basisscenariet i figuren, og det er en markant fremgang i forhold til i dag, hvor der kun er omkring 8.000 elbiler i Danmark. Man skal dog huske, at vi i 2030 vil have en bilpark tæt på 3 mio. personbiler, så heraf vil de 260.000 elbiler kun udgøre en lille del. Der vil med al sandsynlighed være brug for endnu flere elbiler og dermed nye tiltag, for at Danmark kan opfylde sine klimamål. Omlægning af afgifterne er her et godt sted at starte.

Fra 2020 er elbiler fuldt integreret i den almindelige registreringsafgift på biler. Alle nye biler betaler dermed registreringsafgift af bilens indkøbspris på op til 150 procent - dog får man rabat for bedre brændstoføkonomi. Elbilers energiforbrug omregnes til km per liter benzin, og elbiler har generelt langt bedre ' brændstoføkonomi' end benzin-og dieselbiler.

Derfor får elbilerne en betydelig rabat.

Alligevel betales der for en elbil mere i registreringsafgift end for en konventionel bil af samme klasse. Det skyldes, at vi i Danmark beskatter anskaffelsen af biler langt hårdere end driften. Klimarådets beregninger viser, at for en bil i familieklassen som f. eks. VW Golf betaler eludgaven i udgangspunktet 230.000 kr. mere i registreringsafgift end benzinudgaven, når elbilerne er fuldt indfaset i afgiftssystemet.

Årsagen er, at elbiler er dyre i anskaffelse, men billige i drift. Den høje anskaffelsespris skyldes især omkostningen til batteriet, som en bil med forbrændingsmotor ikke har. Til gengæld får VW eGolf 194.000 kr. mere i rabat for god 'brændstoføkonomi' end den benzindrevne Golf. Samlet betales der for den eldrevne Golf dog stadig 36.000 kr. mere i registreringsafgift.

I Klimarådet finder vi det uhensigtsmæssigt, at udgiften til elbilens batteri beskattes med samme høje sats som f. eks. lædersæder eller metallak. Konsekvensen er både, at folk køber færre elbiler, end hvad der er samfundsøkonomisk bedst, og at vi får sværere ved at leve op til vores klimamål. Derfor anbefaler vi i vores seneste rapport, at elbiler får et fradrag i beskatningsgrundlaget for registreringsafgiften svarende til prisen på batteriet.

Vi foreslår helt konkret et fradrag på 2.000 kr. pr. kWh-batteri, elbilen er udstyret med. Det vil f. eks. betyde, at VW eGolf bliver 60.000 kr. billigere eksklusive moms. Fradraget kan aftrappes, i takt med at batteripriserne falder. Et sådant fradrag findes allerede i dag for sikkerhedsudstyr som airbags og ABS-bremser.

KLIMARÅDETS beregninger viser, at fradraget kan give over 140.000 flere elbiler i 2030, så vi samlet set når en bestand over 400.000. Batterifradraget er næppe nok til alene at sikre den nødvendige grønne omstilling af transporten, men det vil være et betydningsfuldt skridt på vejen.

 

(Analyse bragt i Politiken d. 3. juli 2016)