Ledig stilling som jordbrugsfaglig analytiker

Nyhed
11. december 2020

Klimarådets sekretariat leder efter en ny kollega, som skal bidrage til udformningen og tilrettelæggelsen af analyser på klimaområdet med særligt fokus på nye fødevarer, landbrug og skovbrug.

Med den politiske aftale om en ny klimalov får Klimarådet en markant større opgave fremover. Til at hjælpe med opgaven søger vi en analytiker, der her lyst til at bidrage til udformningen og tilrettelæggelsen af samfundsrelevante analyser på klimaområdet. Analyserne kan omfatte alle dele af den grønne omstilling med særligt fokus på nye fødevarer, landbrug og skovbrug og de miljø- og samfundsøkonomiske aspekter heraf.

Den, vi søger, har jordbrugsøkonomiske og/eller naturvidenskabelige kompetencer, som kan bidrage til de faglige analyser samt udvikling af virkemidler, effektvurderinger, og beregning af samfundsøkonomiske omkostninger. Analytikeren vil blive del af et stærkt landbrugs- og økonomfagligt team og et sekretariat med et fagligt højt niveau og plads til sparring og videndeling.

Læs mere, og søg den ledige stilling her.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der skal rådgive om, hvordan Danmark kan gennemføre omstillingen til et samfund med netto-nuludledninger senest i 2050.