Klimarådets opdaterede arbejdsplan for 2021

Nyhed
26. april 2021

Klimarådet har opdateret sin arbejdsplan. Den beskriver, hvilke analyser og notater, som Klimarådet på nuværende tidspunkt planlægger at offentliggøre i løbet af 2021.

Klimarådets opdaterede arbejdsplan for 2021 baserer sig i hovedtræk på de opgaver, der er tildelt Klimarådet i klimaloven og ser ud som følger:

  • Hovedrapport: Anbefalinger til og status for dansk klimapolitik 2021 (udkom 26. februar 2021)

Ifølge klimaloven skal Klimarådet hvert år i februar komme med anbefalinger til klimaindsatsen, der forholder sig til klimalovens guidende principper. Klimarådet skal i anbefalingerne endvidere vurdere, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at Danmarks klimamål nås og om en eventuel handlepligt bør indtræffe set fra et fagligt synspunkt. Derudover skal rådet vurdere status for Danmarks opfyldelse af internationale mål og forpligtelser på klimaområdet.

  • Vurderingsnotat: Kommentering af klimastatus og –fremskrivning 2021 (udkommer efter Energistyrelsens offentliggørelse af den årlige klimastatus og –fremskrivning, forår 2021) 

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en klimastatus og -fremskrivning, der som minimum skal indeholde: 1) Historiske drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer, og 2) fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt på sektorer. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere den årlige klimastatus og –fremskrivning.

  • Vurderingsnotat: Kommentering af regeringens globale afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats (udkommer efter Energistyrelsens offentliggørelse af den årlige klimastatus og –fremskrivning, forår 2021)

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt en global afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. 

  • Vurderingsnotat: Kommentering af regeringens klimaprogram (udkommer efter offentliggørelsen af klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram, efterår 2021)

Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder årligt et klimaprogram til Folketinget. Klimaprogrammet skal indeholde følgende:

1) En status på opfyldelse af de nationale klimamål
2) de planlagte klimatiltag og virkemidler med effekt på kort og langt sigt og den forventede fremtidige effekt heraf
3) en redegørelse for Klimarådets anbefalinger, og klima-, energi- og forsyningsministerens stillingtagen hertil
4) en status på forskning og udvikling af nye klimatiltag
5) en status på klimavidenskabelig udvikling, herunder de nyeste rapporter fra FN’s klimapanel
6) en beskrivelse af og status på opfyldelse af internationale klimamålsætninger og
7) en global klimastrategi. 

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal i klimaprogrammet give sin vurdering af, om det kan anskueliggøres, at de nationale klimamål nås. Kan det ikke anskueliggøres, at de nationale klimamål nås, skal klima-, energi- og forsyningsministeren i klimaprogrammet tillige fremlægge nye initiativer med reduktionseffekt på kortere sigt og initiativer med reduktionseffekt på længere sigt, som viser vejen mod opfyldelse af de nationale klimamål. Klimarådet skal ifølge klimaloven kommentere klima-, energi- og forsyningsministerens årlige klimaprogram.

I tillæg til ovenstående forventer Klimarådet i 2021 at udgive følgende tre analyser og eventuelt et eller flere vurderingsnotater inden for forskellige områder, der kan bringe Danmark videre i forhold til den grønne omstilling. Disse analyser og vurderingsnotater forventes at udkomme løbende i 2021. Foreløbigt har Klimarådet besluttet at udarbejde disse analyser:

  • En analyse om omstillingsmulighederne for tung transport

Analysen vil undersøge de forskellige alternativer til diesellastbiler for at kunne give policy-relevante anbefalinger til, hvordan Danmark bedst kan understøtte omstillingen af lastbiltransporten.

  • En analyse om offentlige indkøb og fødevarevaner

Analysen vil se på, hvilke barrierer der findes for udbredelsen af en mere klimavenlig kost i Danmark, hvilke muligheder staten, regioner og kommuner har for at fremme en kostændring, eksempelvis gennem de offentlige måltider og partnerskaber med private aktører, og hvad det kan betyde for klimaet, hvis vi spiser mere klimavenligt.

  • En analyse om power-to-X, CCS og CCU

Klimarådet er i øjeblikket ved at afklare analysens fokusområde. 

Arbejdsplanen for 2021 er en foreløbig arbejdsplan, og der kan ske ændringer, ligesom Klimarådet forbeholder sig retten til løbende at tage fat på opgaver ud over dem, der er beskrevet i arbejdsplanen.