Debatindlæg

Katherine Richardson: Regeringens klimaambitioner lever ikke op til Parisaftalen

DEBAT: Regeringens klimaudspil skal reducere Danmarks drivhusgasudledninger frem mod 2030, men udspillet flugter ikke med et mål om at begrænse den globale opvarmning hverken til 1,5 eller 2 grader, skriver Katherine Richardson.

Af Katherine Richardson
Leder af KU’s Sustainability Science Center og medlem af Klimarådet

I starten af oktober kom regeringens klimaudspil, der sammen med energiaftalen fra juni tidligere i år skal bringe Danmark tættere på at nå det klimamål i 2030, vi som medlem af EU har påtaget os.

Klimaudspillet indeholdt forskellige bud på reduktioner af drivhusgasser i transportsektoren, mens der ikke var planer for at reducere udledningen fra andre sektorer som for eksempel landbruget.

Selvom udspillet indeholdt gode elementer, så viser klimavidenskaben, at der skal handles endnu hurtigere og mere omfattende, hvis Danmark skal overholde sin andel af den emissionsreduktion, som er nødvendig for at holde den menneskeskabte globale opvarmning et godt stykke under to grader med sigte på 1,5 grader, som det hedder i Parisaftalen.

FN-rapporten
Dagen før regeringens udspil blev en rapport offentliggjort fra FN's klimapanel (IPCC) om udfordringerne forbundet med at begrænse den menneskeskabte globale opvarmning til 1,5 grader, og det er en vigtig rapport set med danske øjne.

1,5 grader er i overensstemmelse med det mål, som Folketinget besluttede i forbindelse med energiaftalen i juni, og i august har klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) tilsluttet sig en appel fra en række lande til EU-Kommissionen om at beskrive, hvordan EU inden 2050 kan sikre målet om en global opvarmning på højst 1,5 grader.  

Den gode nyhed i FN-rapporten er, at vi stadig har mulighed for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader, men det vil være en meget stor udfordring at begrænse udledningen af drivhusgasser tilstrækkeligt.

Rapporten fastslår, at vi mærker konsekvenserne af klimaforandringerne allerede nu, og jo varmere det bliver, jo mere påvirket vil vores samfund blive af klimaforandringer. Rapporten viser dermed også, at konsekvenserne vil være væsentligt mindre ved en opvarmning på 1,5 grader frem for 2 grader.

Global CO2-udledning bør reduceres til nul
På den lange bane vurderes det i IPCC-rapporten, at der maksimalt vil kunne udledes yderligere cirka 550 milliarder tons CO2, hvis den globale opvarmning med to tredjedeles sandsynlighed skal holdes under 1,5 grader. Udledes der mere CO2, falder sandsynligheden for at holde temperaturstigningen under 1,5 grader.

IPCC understreger, at der er stor usikkerhed knyttet til at estimere det tilladelige udledningsbudget, blandt andet på grund af usikkerhed om klimaeffekten af en forøget koncentration af CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren.

Eftersom den globale menneskeskabte udledning af CO2 i dag ligger på cirka 40 milliarder tons årligt, vil vores udledningsbudget frem mod 1,5 grader være opbrugt i løbet af under to årtier, medmindre det i de kommende år lykkes at reducere de årlige globale CO2-udledninger kraftigt. Ifølge IPCC-rapporten bør den globale CO2-udledning reduceres til nul omkring år 2050.

De fleste fremtidsscenarier gætter på, at der vil blive udledt langt mere CO2 end det, der skal til for at holde temperaturen på 1,5 grader. Hvis det sker, vil temperaturstigningen – forhåbentligt kun midlertidigt – overstige de 1,5 grader, og så er der behov for at "suge" CO2 ud af atmosfæren, hvis man skal have temperaturstigningen til igen at falde til 1,5 grad.

Det vil for eksempel kræve nedpumpning af CO2 i undergrunden. Det er dog indtil videre en meget lidt udbredt og forholdsvis dyr teknologisk løsning, og det vil være risikofyldt at gøre sig forhåbninger om, at vi kan regne med, at denne teknologi vil kunne klare størstedelen af de udfordringer, vi står over for. Derfor har vi travlt med at få reduceret udledningen.

Hurtigere end udviklingslandene
For at give plads til, at udviklingslande kan forbedre levestandarder og infrastruktur, vil det med stor sandsynlighed kræve, at de udviklede lande reducerer deres respektive udledninger hurtigere end udviklingslandene.

Med andre ord må vi regne med, at EU vil sigte mod et netto-nuludslip af drivhusgasser senest i 2050. Netto-nuludslip betyder, at alle former for menneskeskabt udledning af drivhusgasser fra alle sektorer i samfundet reduceres til nul eller kompenseres gennem andre aktiviteter, der fjerner drivhusgasser fra atmosfæren.

Begrænsning af temperaturstigningen til 1,5 grader vil kræve en langt større nedskæring af drivhusudledningen på den korte bane inden 2030 end det, verdens lande har indmeldt i forbindelse med Parisaftalen. Faktisk er der ifølge IPCC-rapporten kun plads til en halvt så høj udledning i 2030, som landenes nuværende klimamålsætninger under Parisaftalen samlet set lægger op til. Det vil derfor være nødvendigt at øge klimamålene.

Højere ambitioner i EU
Der er flere tegn på, at EU har fået øjnene op for dette og vil hæve ambitionerne. Blandt andet har Europa-Parlamentet for nyligt efterspurgt en kraftig opstramning af EU's drivhusgasreduktionsmål i 2030 fra 40 procent til 55 procent. Det er altså langtfra godt nok bare at sigte efter EU's nuværende 2030-reduktionsmålsætning, hvis Danmark skal gøre sit for, at den globale opvarmning begrænses til 1,5 grader.

Regeringens klimaudspil vil knap nok bringe Danmark i mål i forhold til vores andel af EU's nuværende 40 procents-klimamål for 2030, der hverken når 1,5 grader eller 2 grader, og når EU's samlede klimamål er utilstrækkeligt, kan regeringens udspil heller ikke siges at flugte med målet om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Af samme årsag skal vi her i landet forberede os på en langt hurtigere og mere omfattende reduktion af vores drivhusgasudslip fra alle samfundets sektorer, så vi kommer så tæt på nul som overhovedet muligt i 2050. Og vi har travlt, for der går ikke lang tid, før vi har udledt så meget CO2, at vi overskrider en temperaturstigning på 1,5 grader.

Artiklen blev bragt af Altinget den 6. november 2018.