Klimavismand: Her er svarene på fem vigtige spørgsmål inden ny energiaftale

Debatindlæg
12. december 2017
I det nye år skal en ny energiaftale forhandles på plads. Den får afgørende betydning for Danmarks videre grønne omstilling, og derfor giver Klimarådet i en ny analyse en række anbefalinger til den kommende energiaftale. Her giver rådets formand et overblik.

Af Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet og professor i økonomi, KU

En af de vigtigste opgaver for regering og Folketing i 2018 bliver at forhandle en ny energiaftale på plads. Altinget har i dette efterår bragt forskellige indlæg fra en række aktører om deres ønsker til en energiaftale.

Der er mange interesser på spil, for den kommende energiaftale kommer til at sætte retningen for udbygningen med vedvarende energi frem mod 2030 og vil dermed spille en betydelig rolle i Danmarks omstilling til et lavemissionssamfund frem mod 2050. 

Det centrale mål for energipolitikken må være at sikre en stabil og omkostningseffektiv omstilling af Danmarks energiforbrug fra fossile brændsler til vedvarende energi.

Det er nødvendigt, for at Danmark ligesom resten af verdens lande kan leve op til den aftale, der blev indgået i Paris for 2 år siden om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 grader.  

Klimarådets analyse af centrale spørgsmål 
Klimarådet har i en ny analyse "Fremtidens vedvarende energi – 5 centrale pointer om mål, udbygning og støtte i en kommende energiaftale" kigget nærmere på fem centrale spørgsmål om vedvarende energi, som en kommende energiaftale må tage stilling til.

Analysen giver i forlængelse af spørgsmålene en række anbefalinger til nogle af de vigtigste fokusområder i den kommende aftale.

De fem spørgsmål er:

  1. Hvilke klima- og energimål på mellemlangt sigt er fornuftige?
  2. Hvilken andel vedvarende energi i 2030 skal Danmark sigte efter?
  3. Hvor stor udbygning med vedvarende energi kræver målet i 2030?
  4. I hvilket omfang skal Danmark benytte teknologineutrale udbud?
  5. Skal støtten til vedvarende energi afhænge af elprisen? 
     

Spørgsmålene er ikke helt ukomplicerede, og derfor ligger der også grundige analyser bag Klimarådets svar, der kan læses i vores analyse og tilhørende baggrundsnotater. I det følgende vil jeg forsøge kort at gøre rede for Klimarådets anbefalinger.

Hvilke klima- og energimål på mellemlangt sigt er fornuftige?
Klimarådet anbefaler, at et bredt flertal i Folketinget fastsætter et nationalt klimamål for 2030, som kan skabe stabile rammer for den vedvarende energi og sikre den nødvendige fremdrift i den grønne omstilling.

Et mål for andelen af vedvarende energi, som det regeringen har sat sig, giver god mening, men det kunne også være et mål for en samlet reduktion af drivhusgasudledningen.

Det primære er bred politisk enighed om et nationalt mål, der kan fungere som et overordnet pejlemærke for energi- og klimapolitikken.

Udover et nationalt mål vil det være en god ide med strategier for omstillingen af sektorer som for eksempel transport, landbrug, bygninger og affald, hvor potentialet for nedbringelse af drivhusgasudledningen løbende kan evalueres i forhold til den teknologiske udvikling.

Hvilken andel vedvarende energi i 2030 skal Danmark sigte efter?
Der kan både være argumenter for og imod at fremskynde omstillingen til vedvarende energi i løbet af det kommende årti.

Efter en afvejning af fordele og ulemper anbefaler Klimarådet, at Danmark sigter efter en andel på 55 procent vedvarende energi i den samlede energiforsyning i 2030.

Det er en skærpelse på 5 procentpoint i forhold til regeringens mål på mindst 50 procent, og vil koste samfundet omkring 260 millioner årligt i det kommende årti. Det kan dog betragtes som en investering i fremtiden, da det vil spare omkostninger efter 2030 ved at lette omstillingen frem mod 2050.

Hvor stor udbygning med vedvarende energi kræver målet i 2030?
Uanset om Danmark i 2030 skal nå et mål på 50 eller 55 procent vedvarende energi, skal Danmark i perioden 2020-2030 øge hastigheden i udbygningen med vindmøller og solceller i forhold til den udbygning, vi har set siden 2000, blandt andet for at erstatte gamle vindmøller, der tages ud af drift.

Et mål om 55 procent vedvarende energi vil betyde en ambitiøs udbygning svarende til en årlig udbygning på 500-600 MW målt i landvindsækvivalenter.

Energiaftalen bør inkludere en fortsat udbygning med havvindmølleparker og ikke kun satse på landvindmøller og solceller, der godt nok er billigere end havvind, men som ofte møder lokal modstand med et usikkert potentiale til følge.

Endelig er det vigtigt, at energiaftalen indeholder fremtidssikrede støtteordninger til vedvarende energi, da Klimarådets beregninger peger på, at der formentlig vil være behov for støtte til vedvarende energi et godt stykke ind i næste årti.

I hvilket omfang skal Danmark benytte teknologineutrale udbud?
Som udgangspunkt er det et sundt princip, at de forskellige vedvarende energiteknologier i højere grad konkurrerer mod hinanden om støttekronerne. Der er dog grænser for, hvilke teknologier der i praksis kan konkurrere med hinanden på lige vilkår.

Energiaftalen bør lade landvind og solceller indgå i fælles udbud. Derimod finder Klimarådet det mest hensigtsmæssigt, at andre vedvarende energiteknologier som for eksempel havvindmølleparker og biomassefyrede kraftvarmeværker støttes teknologispecifikt, hvis det vurderes, at disse teknologier kan yde et værdifuldt bidrag til omstillingen på længere sigt. 

Skal støtten til vedvarende energi afhænge af elprisen? 
I det nyligt vedtagne udbud af vind og sol for 2018 og 2019 udbetales støtten til elproduktion baseret på vedvarende energiteknologier som et fast tillæg til markedsprisen på el.

Regeringen ønsker hermed at tilskynde investorerne til at vælge teknologier, der i højere grad kan producere i de timer, hvor elprisen er høj og dermed har høj værdi for samfundet.

Omvendt har branchen ønsket et pristillæg, der justeres time for time, så elpris og tillæg hele tiden svarer til en fast afregningspris. Det vil minimere investorernes risiko og dermed deres støttekrav, så Danmark kan få den vedvarende energi billigere.

Klimarådet anbefaler en hybridløsning, der tager det bedste fra begge støttemodeller.

I Klimarådets løsning gives støtten som et pristillæg, der justeres en gang om året efter udviklingen i den gennemsnitlige elpris for hele landet. På den måde forsikres investorerne mod langsigtede udsving i elprisen, men tilskyndes samtidig til at producere mere på de tidspunkter i løbet af året, hvor elprisen er høj.

(Debatindlæg blev bragt i Altinget d. 12. december 2017)